ISO 9001:2015

Vores Kvalitetsledelsessystem er certificeret i henhold til ISO 9001:2015 af Bureau Veritas. Certifikater og omtale findes her, hvor vores arbejdsflow og dokumentation også beskrives.

ISO 9001:2015

Mosbaek A/S prioriterer kvalitet, leveringssikkerhed og service meget højt - det har altid været vores varemærke.

Vores Kvalitetsledelsessystem er certificeret i henhold til ISO 9001:2015 af Bureau Veritas.

Certifikat DK

Certificate GB

BV DK Skabelon _9001 mgr system.jpg

Arbejdsflow

Nedenfor beskrives en afløbsregulators vej fra forespørgsel, produktion, levering og til service. Beskrivelsen gælder naturligvis for alle vore produkter med de forskelle, der er i produktionsprocessen.

Forespørgsel

Kunden udfylder og sender forespørgselsformularen på Mosbaeks hjemmeside. Eller skemaet printes ud, udfyldes i hånden, scannes og sendes.

Alternativt sender man en e-mail med oplysninger eller kontakter os telefonisk.

Når forespørgslen er modtaget hos Mosbaek, registreres den i vort tilbuds- og ordresystem. Vi udarbejder et individuelt, gratis og uforpligtende tilbud tilpasset de oplyste data. Det sker, dels ved hjælp af vort designprogram, dels ved vurderinger af en specialist. Er forholdene specielle, tages dette i betragtning ved udarbejdelsen af tilbuddet; der tilbydes en samlet løsning. Husk derfor altid, at orientere os om eventuelle specielle forhold.

Herefter fremstiller vi en CAD-tegning af afløbsregulatoren og en tilbudsskrivelse, som sendes til kunden.

Ordre

Når tilbuddet accepteres og vi modtager ordren, sker følgende: vi undersøger om vi mangler oplysninger og rekvirerer disse. Det kan være indvendig diameter på afløbsledning, ønsket retning på indløbstuden for en CY regulator(højre-/venstrevendt) eller længde på løftestangen på type CEV osv. Når alle oplysninger er modtaget udfærdiges ordrebekræftelsen, hvori vi bekræfter leverings- og faktureringsadressen, samt betalingsbetingelserne.

Produktion

Tegning af de enkelte afløbsregulatorer sker i AutoCAD, hvorfra det overføres direkte til vores fiberlaserskæremaskine. Her udskæres de enkelte dele i syrefast stål AISI 316L (werkstoff 1.4404) præcist efter tegningen.

Komponenterne forarbejdes og samles med TIG-svejsning, hvorefter alle svejsninger renses effektivt med TIG Brush.

Kontrol

Når afløbsregulatoren er færdig, forsynes den med en etiket, hvoraf specifikationerne fremgår. Det kontrolleres herefter, om der er overensstemmelse mellem specifikationer og regulator, samt om den svarer til kundens bestilling.

Pakning og forsendelse

Afløbsregulatoren bookes til afhentning af et transportfirma, som normalt henter varerne om fredagen og leverer dem primo den følgende uge. Ved pakning vedlægges en monteringsvejledning (skitse), og monteringsbolte (fremstillet i syrefast stål). Vi har normalt en leveringstid på ca. 2 uger. Er kunden kommet i tidsbekneb forsøger vi så vidt muligt at fremskynde produktionen.

Montage

Montagen udføres af entreprenørens autoriserede kloakmester, som er specialist i bl.a. udstøbning af banketter og render i beton.

Service

Den bedste reklame er tilfredse kunder, så vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med montering og efterfølgende drift. Skal afløbsregulatorens kapacitet senere ændres, beregner vi en ny blændeindstilling eller leverer en ny blænde uden beregning.

Dokumentation

Ved modtagelse af en forespørgsel udarbejdes et tilbudsmateriale bestående af en installationsskitse, et pristilbud, samt et følgebrev. Hvis det ønskes kan der udarbejdes en flowkarakteristik. Er tilbuddet udarbejdet på trods af manglende oplysninger vil det fremgå at vi har estimeret nogle værdier, og prisen vil derfor også være et estimat. Dokumenterne fremsendes pr. e-mail.

Ved ordre gennemgås installationsskitsen og eventuelt manglende oplysninger indhentes og indarbejdes i projektet og på skitsen. En ordrebekræftelse udarbejdes hvoraf endelig pris, betalingsbetingelser, afsendelsestidspunkt, leverings- og fakturaadresse fremgår. Disse dokumenter fremsendes pr. e-mail indeholdende et følgebrev.

I nogle tilfælde ønskes en flowkarakteristik baseret på en konkret test.  Mosbaek har eget testcenter hvor langt de fleste kombinationer af flow og stuvningshøjde kan skabes og en test gennemføres.  Ydelsen leveres mod betaling og kun på regulatorer, der er bestilt.

Selve vandbremsen påhæftes en etiket, der dokumenterer dens specifikationer. Sammen med vandbremsen fremsendes installationsskitsen.

En installationsvejledning og drifts- og vedligeholdelsesvejledning kan downloades her på hjemmesiden.

Alle ordrer arkiveres på ubestemt tid, inklusiv sagens korrespondance.

Forespørgsel

Udfyld formularen, så sender vi et uforpligtende tilbud

Skriv til os her

Cases

Bliv inspireret af cases hvor Mosbaeks vandbremser gør en forskel

Se mere her

Kontakt

Skriv til os – vi vender tilbage hurtigst muligt

Skriv til os her