Enkeltblænde EB

Enkeltblændebremse type EB fremstilles til en bestemt kapacitet og typisk inden for kapacitetsområdet 10 l/s til 10.000 l/s – se diagram

Enkeltblænde EB

Enkeltblændebremse type EB fremstilles til en bestemt kapacitet og typisk inden for kapacitetsområdet 10 l/s til 10.000 l/s – se diagram. Den kan anvendes til alle typer afløbsvand, det vil sige regnvand, spildevand eller blandet regn- og spildevand.

#

Det særlige ved EB regulatoren er, at den kan regulere store mængder ved lave stuvningshøjder. Den benyttes i de situationer, hvor den ønskede afløbsmængde er så stor i forhold til stuvningshøjden, at det ikke er muligt at anvende en hvirvelkammerbremse.

En EB afløbsregulator kan leveres med kobling (kilekobling) og løftestang, der muliggør bekvem og renlig montage og demontage fra terræn. Inspektion, service eller kapacitetsændring af afløbsregulatoren kan derfor foregå under maksimale hygiejnisk og arbejdsmiljømæssige forhold. 

Forsynet med kilekobling opnås følgende muligheder for regulering:

  • Drosseleffekt, når afløbsregulatoren er installeret i normal position         
  • By-pass, når afløbsregulatoren demonteres/løftes af             

Mosbaeks Enkeltblændebremse leveres i mange dimensioner, og specialdesignes i hvert enkelt tilfælde. Regulatorens karakteristik er parabelformet som andre simple reguleringstekniker. Regulatoren giver maksimal vandføring i designpunktet (hdesign Qdesign). Se dette illustreret på karakteristikken for EB regulatoren.

#

EB regulatoren har en justerbar blænde. Blænden har trinløs indstilling, og kan reguleres til ±25% af kapaciteten i midterstillingen. Indstillingsintervallet for den enkelte regulator varierer. Kapaciteten kan ændres på stedet uden udskiftning af dele: 2 skruer løsnes med en sekskantnøgle og blænden indstilles. Hvis en kapacitetsændring ønskes, kan du kontakte Mosbaek A/S. Vi identificerer afløbsregulatoren ved hjælp af dens referencenummer, og beregner dernæst blændeindstillingen for den nye kapacitet.

Afløbsregulator, type EB monteres på afløbssiden i brønden og er derfor dykket når den er i funktion.

Det afrundede bundløb og ingen retningsændring gennem afløbsregulatoren giver Mosbaeks enkeltblændebremse optimale selvrensningsegenskaber. Under drift er regulatorens gennemløbsåbning uændret.

Ofte kan Enkeltblændebremsen indbygges i eksisterende eller projekterede brønde eller tanke, idet den er meget lidt pladskrævende.

Egenskaber

  • Bremser ved hjælp af kontraktion/modstand i indløbet
  • Gennemløbsåbning, der er uændret under drift
  • Ingen bevægelige dele         
  • Ingen elektriske dele         
  • Fremstilles i rustfrit, syrefast stål AISI 316L (Werkstoff 1.4404) 

Egenskaberne reducerer omkostningerne til anlæg, drift og vedligeholdelse. 

Forespørgsel

Udfyld formularen, så sender vi et uforpligtende tilbud

Skriv til os her

Løsninger

Hvordan virker vandbremser og hvor bruges de?

Se mere her

Cases

Bliv inspireret af cases hvor Mosbaeks vandbremser gør en forskel

Se mere her

Kontakt

Skriv til os – vi vender tilbage hurtigst muligt

Skriv til os her

Funktionskrav

 85,49 KB    20  

Installationsvejledning

 300,82 KB    20  

Vedligeholdelses-vejledning

 87,28 KB    20  

Brochure

 2.771,41 KB    20