• WHEN SIMPLICITY<br>CREATES VALUE WHEN SIMPLICITY
    CREATES VALUE


    No electrical and moving parts
  • LOW COST PROTECTION<br>OF OUR ENVIRONMENT LOW COST PROTECTION
    OF OUR ENVIRONMENT


    Operation and maintenance at its simplest
  • YOUR PARTNER IN<br>STORM WATER MANAGEMENT YOUR PARTNER IN
    STORM WATER MANAGEMENT


    World-leader in Vortex Flow Control

Arbejdsflow

Mosbaek A/S prioriterer kvalitet, leveringssikkerhed og service meget højt - det har altid været vores varemærke.

Nedenfor beskrives en afløbsregulators vej fra forespørgsel, produktion, levering og til service. Beskrivelsen gælder naturligvis for alle vore produkter med de forskelle, der er i produktionsprocessen.

Forespørgsel

Kunden udfylder og sender forespørgselsformularen på Mosbaeks hjemmeside. Eller skemaet printes ud, udfyldes i hånden, scannes og sendes.

Alternativt sender man en e-mail med oplysninger eller kontakter os telefonisk.

Når forespørgslen er modtaget hos Mosbaek, registreres den i vort tilbuds- og ordresystem. Vi udarbejder et individuelt, gratis og uforpligtende tilbud tilpasset de oplyste data. Det sker, dels ved hjælp af vort designprogram, dels ved vurderinger af en specialist. Er forholdene specielle, tages dette i betragtning ved udarbejdelsen af tilbuddet; der tilbydes en samlet løsning. Husk derfor altid, at orientere os om eventuelle specielle forhold.

Herefter fremstiller vi en CAD-tegning af afløbsregulatoren og en tilbudsskrivelse, som sendes til kunden. 

Ordre

Når tilbuddet accepteres og vi modtager ordren, sker følgende: vi undersøger om vi mangler oplysninger og rekvirerer disse. Det kan være indvendig diameter på afløbsledning, ønsket retning på indløbstuden for en CY regulator(højre-/venstrevendt) eller længde på løftestangen på type CEV osv. Når alle oplysninger er modtaget udfærdiges ordrebekræftelsen, hvori vi bekræfter leverings- og faktureringsadressen, samt betalingsbetingelserne.

Produktion

Tegning af de enkelte afløbsregulatorer sker i AutoCAD, hvorfra det overføres direkte til en laserskæremaskine. Her udskæres de enkelte dele i syrefast stål AISI 316L (werkstoff 1.4404) præcist efter tegningen.

Komponenterne forarbejdes og samles med TIG-svejsning, hvorefter alle svejsninger renses effektivt med TIG Brush.

Kontrol

Når afløbsregulatoren er færdig, forsynes den med en etiket, hvoraf specifikationerne fremgår. Det kontrolleres herefter, om der er overensstemmelse mellem specifikationer og regulator, samt om den svarer til kundens bestilling.

Pakning og forsendelse

Afløbsregulatoren bookes til afhentning af et transportfirma, som normalt henter varerne om fredagen og leverer dem primo den følgende uge. Ved pakning vedlægges en monteringsvejledning (skitse), og monteringsbolte (fremstillet i syrefast stål). Vi har normalt en leveringstid på ca. 2 uger. Er kunden kommet i tidsbekneb forsøger vi så vidt muligt at fremskynde produktionen.

Montage

Montagen udføres af entreprenørens autoriserede kloakmester, som er specialist i bl.a. udstøbning af banketter og render i beton.

Service

Den bedste reklame er tilfredse kunder, så vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med montering og efterfølgende drift. Skal afløbsregulatorens kapacitet senere ændres, beregner vi en ny blændeindstilling eller leverer en ny blænde uden beregning.

Mosbaeks hjemmeside anvender cookies til bl.a. statistik. Denne information deles med tredjepart.